Japansk klub genforener tidligere Barcelona-stjerner
David Villa og Andrés Iniesta bliver holdkammerater igen. Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix
Josep Lago/Ritzau Scanpix
Michael Laudrups eksklub Vissel Kobe har hentet angriberen David Villa, der senest var på kontrakt i USA.
Den spanske angriber David Villa skal i fremtiden tørne ud for japanske Vissel Kobe. Det bekræfter klubben på et pressemøde lørdag.
36-årige David Villas kontrakt med den japanske klub træder i kraft ved årsskiftet.
Hos Vissel Kobe bliver han genforenet med Andrés Iniesta. De har tidligere spillet sammen i Barcelona med stor succes, da Iniesta var en af de spillere, der satte den dengang hurtige David Villa op til scoringer.
I løbet af deres fælles tid i Barcelona vandt de blandt andet to spanske mesterskaber og en Champions League-titel.
De spillede også sammen på Spaniens landshold, da spanierne i 2010 vandt VM.
Ud over Andrés Iniesta bliver David Villa også holdkammerat med tyskeren Lukas Podolski i Vissel Kobe.
Den japanske sæson spilles efter kalenderåret, og 2018-sæsonen sluttede lørdag, hvor Vissel Kobe med en 3-2-sejr spillede sig op på tiendepladsen, hvilket var en underpræstation i forhold til klubbens forventninger og selvforståelse.
David Villa har i de seneste fire og et halvt år - bortset fra et par måneders lejeophold i Melbourne City - tordnet mål ind i nordamerikanske Major League Soccer (MLS) for New York City FC.
Skarpretteren scorede 80 gange i 124 kampe for newyorkerne, men i fremtiden er det altså Michael Laudrups japanske eksklub, der får gavn af ham.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker