Japansk OL-arrangør er tilbage på tidsplanen
Tokyos borgmester, Yuriko Koike, var blandt frontfigurerne, da Japan i slutningen af oktober begyndte nedtællingen til sommer-OL i 2020. Foto: /ritzau/AP/Eugene Hoshiko
/ritzau/AP/Eugene Hoshiko
Trods udfordringer undervejs kan arrangørerne af OL i Tokyo 2020 igen kigge på en realistisk tidsplan.
Arrangørerne af sommer-OL i Tokyo 2020 har mødt udfordringer undervejs med forsinkede byggerier og gedigne budgetnedskæringer.
Men nu lyder der mere positive toner fra Japan.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som står bag OL, er netop nu i Japan for at følge op på arbejdet med byggerierne, og det tegner atter lyst.
Det første byggeri står færdigt, og tidsplanen blinker ikke længere rødt.
- Det var en vigtig bedrift af blive færdig med det første byggeri, siger John Coates, som står i spidsen for IOC's koordineringskomité for legene.
- Der er seks andre byggerier i gang, og med fremdriften i byggeriet af nationalstadionet er vi sikre på, at de udstukne deadlines bliver overholdt.
IOC's møde med OL-arrangørerne handler også om at snakke sikkerhed omkring legene, antidopingarbejde samt kigge på muligheden for yderligere nedskæringer i budgettet for begivenheden.
Budgettet lyder på 12 milliarder dollar, svarende til 76 milliarder kroner.
Tokyo blev tildelt OL-værtskabet i 2013 foran Madrid og Istanbul.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde