Japansk virusekspert tvivler på OL-afvikling i 2021
Kentaro Iwata tvivler på, at OL kan blive afholdt i 2021. Foto: Kentaro Iwata/Reuters
Kentaro Iwata/Reuters
En professor i infektionssygdomme tror ikke, at coronavirus vil være under kontrol i hele verden næste år.
En japansk virusekspert sår tvivl om, hvorvidt sommer-OL i Tokyo kan afvikles i sommeren 2021.
Coronavirus har allerede rykket legene fra i år til næste år, men Kentaro Iwata, der er professor i infektionssygdomme ved Kobes Universitet, tvivler på, at topidrætsfolk og sportsfans fra hele verden er klar til at samles næste år.
Det siger han på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.
- For at være ærlig tror jeg ikke, at det er sandsynligt, at OL bliver afholdt næste år.
- To betingelser skal opfyldes for at kunne afholde OL: Den ene er, at coronavirus skal være under kontrol i Japan. Den anden er, at coronavirus skal være under kontrol overalt, fordi man inviterer atleter og tilskuere fra hele verden.
- Japan kan muligvis kontrollere virusset næste sommer - det ville jeg ønske - men jeg tror ikke, at det ville være tilfældet over hele kloden, og derfor er jeg meget pessimistisk med hensyn til at kunne afholde OL næste sommer, siger Kentaro Iwata.
Professoren kritiserede tidligere i år Japans håndtering af det coronavirusbefængte krydstogtskib Diamond Princess, der lå i havn ud for den japanske by Yokohama.
Skibet blev sat i karantæne, og over 700 personer ombord endte med at blive smittet med virusset. 13 af de smittede døde.
Efter planen er der OL-åbningsceremoni i Tokyo 23. juli næste år.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker