Japanske ishockeykvinder slukker dansk VM-drøm
De danske spillere har nu kun en kamp tilbage ved VM i Canada. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Japans 4-1-sejr over Ungarn afgør definitivt, at Danmark ikke kan gå videre ved A-VM i ishockey.
De danske ishockeykvinders mulighed for at gå videre til knockoutfasen ved A-VM i Canada er væk.
Det sørgede Japan for tidligt onsdag morgen dansk tid, da japanerne vandt 4-1 over Ungarn.
De danske kvinder skulle håbe på et scenarie, hvor Danmark, Japan og Ungarn alle endte på tre point, men hvor Danmark skulle være bedst indbyrdes.
For at opnå det resultat var det en forudsætning, at Ungarn skulle vinde over Japan, og helst kun med et enkelt mål.
I så fald ville Danmark kunne gå videre med en tomålssejr over Ungarn i Danmarks sidste gruppekamp, der begynder natten til torsdag klokken 3.30 dansk tid.
Nu ender den kamp med at være ren kosmetik, da hverken Ungarn eller Danmark nu kan gå videre. I stedet går Tjekkiet, Tyskland og Japan videre til knockoutfasen.
Den trio har Danmark tabt til i de tre første gruppekampe. Tjekkerne vandt 6-1, japanerne vandt 1-0 og tyskerne vandt 3-1.
Der er ingen nedrykker fra A-gruppen i år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned