Jeanette Ottesen finaleklar ved EM i 50 meter fri
Den danske svømmer Jeanette Ottesen svømmer senere søndag EM-finale i 50 meter fri ved EM på kortbane.
Jeanette Ottesen svømmede sig søndag i finalen i 50 meter fri ved EM på kortbane i svømning i Israel.
Den 27-årige dansker kvalificerede sig med en semifinaletid, der lød på 24,12 sekunder og hun sluttede på andenpladsen i sin semifinale efter svenske Sarah Sjöström, som leverede en tid på 23,75 sekunder.
Jeanette Ottesen vandt torsdag EM-sølv i 50 meter butterfly.
For 21-årige Magnus Jakupsson lykkedes det ikke at komme videre fra semifinalerne i 50 meter ryg. Jakupsson kvalificerede sig til semifinalen i 14. bedste tid tidligere søndag, men i semifinalen sluttede danskeren næstsidst i tiden 23,84 sekunder.
Senere søndag svømmer Viktor Bromer EM-finale i sin favoritdisciplin, hvor han er europamester på langbane - 200 meter butterfly.
I søndagens indledende heat blev Aalborg-svømmeren noteret for tiden 1.53,40 minutter, som resulterede i en samlet andenplads og dermed en stensikker finaleplads.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde