Jeanette Ottesen svømmer sig i semifinalen ved VM
Ottesen er blandt de 16 sidste i 50 meter butterfly. Emilie Beckmann var brøkdele af et sekund for langsom.
Den danske svømmer Jeanette Ottesen er klar til semifinalen i 50 meter butterfly ved VM i langbane i Sydkorea.
Ottesen tilbagelagde distancen i tiden 26,09 sekunder. Det er den niende hurtigste blandt de 16 semifinalister, som senere fredag skal i bassinet igen for at afgøre, hvem der kommer i lørdagens finale.
Emilie Beckmann klarede sig derimod ikke videre, men det var meget tæt på. Hun svømmede i præcis samme tid - 26,32 sekunder - i sit heat som russeren Arina Surkova.
Derfor skulle de to i vandet igen i en direkte duel om at gå videre til semifinalen.
Her var Surkova 0,11 sekunder hurtigere end danskerens 26,24 sekunder. For øvrigt en tid, der ville have sendt Beckmann i semifinalen, hvis hun havde svømmet i samme tid i heatet.
Den dårligste tid blandt de 16 semifinalister lyder på 26,26 sekunder.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet