Jeanette Ottesen tager VM-semifinaleplads i sikker stil
Et halvt døgn efter VM-bronzen i 50 meter medley med den danske holdkap svømmede Jeanette Ottesen og Emilie Beckmann sig i semifinalen i 50 meter butterfly. Foto: AP/Frank Gunn
AP/Frank Gunn
Jeanette Ottesen satte tredjebedste tid i indledende i 50 meter butterfly. Emilie Beckmann er også med videre.
Svømmestjernen Jeanette Ottesen har sat kursen mod endnu mere metal ved kortbane-VM i Canada.
Natten til torsdag dansk tid fik hun bronze sammen med den danske holdkap i 50 meter medley, og et halv døgn senere var Ottesen tilbage i svømmebassinet i Windsor.
I 50 meter butterfly satte Jeanette Ottesen med tiden 25,38 sekunder tredjebedste tid af alle i de indledende heat. Dermed er hun sikkert videre til semifinalerne, der svømmes natten til fredag.
Det samme er 19-årige Emilie Beckmann. Teenageren satte syvendebedste tid med sine 25,88 sekunder.
Det bliver dog svært for de to danskere at hamle op med amerikanske Kelsi Worrell, der var hurtigst af alle i tiden 24,94 sekunder.
I 100 meter medley på herresiden formåede hverken Daniel Skaaning eller Viktor Bromer at kæmpe sig videre.
Det samme gjorde sig gældende for Magnus Jakupsson og Anders Lie Nielsen i henholdsvis 50 meter ryg og 50 meter fri.
Mie Ø. Nielsen stillede ikke til start i 100 meter medley på grund af sygdom.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub