Jeanette Ottesen var tæt på at vinde guld ved EM i svømning, men måtte nøjes med sølv i 50-meter butterfly. Ottesen sluttede seks hundreddele af et sekund efter den svenske vinder, Therese Alshammar.
Den 22-årige dansker leverede en næsten optimal præstation, hvor hun satte ny dansk rekord i tiden 25,69 sekunder.
Ottesen havde kvalificeret sig til finalen i tredjebedste tid og efterfølgende valgt at droppe semifinalen i 100-meter fri, der blev svømmet 10 minutter forinden, for at give sig selv de bedste medaljechancer i butterfly-finalen.
Danskeren har aldrig tidligere vundet EM-metal på langbane, men i 2008 blev hun europamester i 100-meter butterfly på kortbane.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker