Jeff Winther er i spidsen for Qatar Masters halvvejs
Jeff Winther fører Qatar Masters inden finalerunderne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeff Winther har to slag ned til de nærmeste konkurrenter i Qatar Masters på European Tour.
Den danske golfspiller Jeff Winther fortsætter sit stærke spil i European Tour-turneringen Qatar Masters i Doha.
Efter at have afsluttet anden runde ligger Winther således alene i spidsen på en førsteplads.
Winther er samlet i otte slag under par efter to runder i 67 slag - fire under par - efter en anden runde med fem birdies og en enkelt bogey.
Han fører med to slag ned til en håndfuld spillere, der deler andenpladsen. Derefter følger knap ti spillere, der er tre slag efter Winther. I denne gruppe finder man også Joachim B. Hansen.
En række spillere er endnu ikke færdige med anden runde, men Winthers førsteplads er ikke truet.
Et godt stykke tilbage i feltet finder man Benjamin Poke, Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard og Rasmus Højgaard.
Jeff Winther har aldrig i karrieren vundet en turnering på European Tour.
Turneringen i Qatar har en præmiesum på 1,5 millioner dollar.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker