Jelved vil undersøge betalte træningslejre i sport
Kulturministeren stiller spørgsmål ved, om Qatar har købt værtsskabet for VM i fodbold med vennetjenester.
Kulturminister Marianne Jelved (R) vil have sit embedsværk til at undersøge, hvor udbredt det er, at idrætsforbund eller klubber inviteres på betalte træningslejre.
Det skriver kulturministeren i mail til Jyllands-Posten, efter det er kommet frem, at DBU har benyttet sig af et lukrativt tilbud fra ørkenstaten Qatar om en betalt træningslejr for flere ungdomslandshold.
- Det er beklageligt, at vi nu er i en situation, hvor den rundhåndethed, det stenrige land Qatar udviser, kan få det til at se ud, som om værtskabet (for fodbold-VM i 2022, red.) er købt for gode ord og mange penge i form af for eksempel gratis træningsture til ungdomshold.
- Jeg vil bede mine embedsmænd undersøge, om de betalte træningsture er almindelig praksis, skriver kulturministeren.
DBU sendte sidste år U16- og U18-landsholdet til Qatar på ture, der var betalt af den omstridte diktaturstat, der er vært for den allerede meget omdiskuterede VM-slutrunde om syv år.
Særligt forholdene for de personer, der skal være med til at bygge stadion og infrastruktur frem mod slutrunden, har været skarpt kritiseret, lige som der stilles spørgsmål ved Qatars forhold til menneskerettighederne.
Efter nøje overvejelse har superligaklubben AaB haft sit U13-hold på betalt træningslejr i Qatar, skriver Jyllands-Posten.
Formanden i Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, bakker op om de klubber eller forbund, som sender sportsudøvere på betalte træningslejre.
- Hvis træningslejren bruges på at udvikle idrætten, samarbejde og gensidig forståelse, ville jeg ikke tøve med at sige ja, siger Niels Nygaard til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker