- Jeg er både glad og stolt over, at sådan en klub har bud efter mig. Det viser jo, at mit ophold i Alliancen ikke har ødelagt alt for mig som fodboldtræner. At komme ind at arbejde med så dygtige fagfolk og så dygtige spillere er en fantastisk udfordring.
Sådan siger den tidligere Alliance-cheftræner Jens Olsen, der netop er tiltrådt som træner for Lyngbys ynglingehold, der spiller i U/19-Ligaen.
- Det er et drømmejob for mig. Det har altid tiltalt mig utrolig meget at hjælpe unge spillere videre i deres udvikling. Noget af det største, jeg har oplevet i fodbolden, var, da Jonas (Kamper, red.) debuterede på landsholdet. Det gav mig en helt speciel følelse, som jeg håber at få igen, siger Jens Olsen, som stod i spidsen for Alliancens juniorer, der vandt DM-bronze for ti år siden.
I hans nye Lyngby-trup er der seks ungdomslandsholdsspillere. Men det er ikke kun spillerne, han glæder sig til. Han ser også frem til at spare med de andre trænere i klubben.
- Det er noget, jeg har savnet. Som træner kan man godt gå at stirre sig blind på enkelte spillere eller enkelte løsninger af spilsituationer, siger den 35-årige nykøbingenser.
Trænerjobbet er dog ikke på fuld tid, så han fortsætter som lærer på Gunslevholm Idrætsefterskole på nedsat tid og bliver boende i Nykøbing F.
Jørn Just Kristensen
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker