Jens Olsen ny NFC-træner
Foto: Steen Thornit
Steen Thornit
Nykøbing FC har fundet afløseren for Jan Jacobsen.
Det bliver, som ledelsen havde meldt ud i Folketidende tirsdag: Vi satser på en lokal træner.
Efter tirsdagens fodboldtræning i Nykøbing FC troppede formand Axel Castenschiold op på træningsbanen for at meddele spillerne, at Jens Olsen bliver den nye træner.
Et ubeskrevet blad er Jens Olsen ingenlunde. P.t. er han træner for Nykøbing FC’s U/17-hold, der bejler til at vinde 2. division. For seks år siden var han i en periode cheftræner i Lolland-Falster Alliancen, og inden da var han træner i B.1921.
Læg dertil tre år som træner i Lyngby for U/19-holdet og med omkring Lyngbys førstehold i Superligaen samt tonsvis af kampe for B.1921.
Så det er en træner med masser af ballast i bagagen, der 14. juli første gang mødes med spillerne på træningsbanen.
Og den kommende cheftræner, der netop er fyldt 39, glæder sig til opgaven.
- Jeg kan li´ at udvikle spillere, men jeg vil også vinde fodboldkampe, siger den kommende cheftræner med skjult henvisning til, at man som ungdomstræner skal stå for udvikling, mens en seniortræner primært skal vinde kampe.
Jens Olsen har fået en toårig kontrakt, men vil ikke melde en målsætning for næste sæson ud - endnu.
Efter at NFC har fået sat navn på den ny træner, venter der nu samtaler med spillere, der har kontraktudløb.
Læs mere i onsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker