Jens Stryger ophæver med tyrkisk klub - på vej til Sverige

Jens Stryger Larsen spillede den seneste af sine 56 landskampe for Danmark mod San Marino i efteråret.

Landsholdsbacken Jens Stryger har brudt med Trabzonspor og er angiveligt på vej til Malmö FF.

Offentliggjort Sidst opdateret

Landsholdsspilleren Jens Stryger Larsen ophævede torsdag sin kontrakt med Trabzonspor.

Det skrev den tyrkiske klub på det sociale medie X.

Den alsidige højreback havde oprindeligt kontrakt med Trabzonspor til sommeren 2025, men den er nu blevet annulleret uden kompensation til danskeren, skriver klubben.

Det svenske medie Sportbladet skrev tidligere torsdag, at 32-årige Stryger blot mangler et lægetjek, inden han er klar for den svenske klub Malmö FF.

/ritzau/