Jens Voigt skummede af raseri, da han kom i mål efter tirsdagens brostensetape i Tour de France.
Hans holdkammerater på Team Saxo Bank, Fabian Cancellara og Andy Schleck klarede sig rigtig godt igennem, men tyskeren fokuserede på, at Fränk Schleck blev offer for de farlige brosten og måtte udgå af løbet.
- Dette her er meningsløst. Det er perverst at have sådan en etape med i Tour de France. En af mine bedste venner er ude af løbet, og det var skrevet på forhånd, at sådan noget ville ske, siger Jens Voigt, der dagen forinden havde advaret mod styrt og knoglebrud.
- Det er idiotisk af arrangørerne, og jeg kræver en offentlig beklagelse, hvor løbsledelsen siger: Kære ryttere, vi lavede en stor fejl ved at have sådan en etape med i løbet, siger Jens Voigt.
Tyskeren har tidligere været talsmand for foreningen af professionelle cykelryttere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde