Jens Voigt kan blive det næste navn, som forlader Team Saxo Bank efter denne sæson.
Den tyske cykelrytter rygtes i Süddeutsche Zeitung til det nystartede luxembourgske cykelhold, der fra næste sæson bliver startet op under ledelse af Kim Andersen. Det skriver politiken.dk.
Süddeutsche Zeitung, der er kendt for at være velunderrettet indenfor cykelsport, fortæller samtidig, at Voigts landsmand, Dominik Klemme, også er på vej fra Team Saxo Bank til det nye hold. Det samme gælder sportsdirektøren Torsten Schmidt.
Brødrene Andy Schleck og Fränk Schleck har allerede meddelt, at de efter denne sæson forlader Team Saxo Bank, og det er forventet, at de to brødre på et tidspunkt bliver præsenteret som holdkaptajner på det nye hold.
38-årige Jens Voigt har været en fast del af Bjarne Riis' mandskab i en lang årrække. Voigt har således kørt for Team Saxo Bank de seneste syv år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker