Jeppe Kjærs dybdeløb fælder Fredericia
Jeppe Kjær, som her ses tidligere i sin karriere for Lyngby, scorede to mål for Helsingør søndag eftermiddag. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jeppe Kjær blev afgørende for Helsingør, som på to tidlige mål af angriberen vandt 2-1 ude over Fredericia.
Efter to nederlag i træk rejste FC Helsingør sig med en sejr i den næstbedste danske fodboldrække.
FC Helsingør vandt søndag 2-1 ude over FC Fredericia. Begge mandskaber har nu 12 point efter de første 6 spillerunder.
Helsingør er nummer fem, mens Fredericia er nummer seks på grund af en lidt dårligere målscore.
Den tidligere Lyngby-angriber Jeppe Kjær slog til to gange i de første seks minutter for Helsingør.
Efter tre minutter løb Jeppe Kjær i dybden, tog et træk ind i banen og hamrede bolden ind i midten af målet.
Tre minutter senere blev Jeppe sendt af sted efter endnu et af sine karakteristiske dybdeløb.
En lang bold fra Helsingør-målmand Kevin Stuhr Ellegaard blev pludselig farlig, da Jeppe Kjær opfangede den og lobbede den over Fredericias målmand Elias Rafn Olafsson.
Fredericia fik reduceret til 1-2 et minut inde i overtiden ved indskiftede Henry Uzochokwu, men tættere på point kom hjemmeholdet ikke.
I stedet blev Fredericia reduceret til ti spillere.
Fredericias Agon Mucolli sparkede en modspiller ned, og det blev takseret til et direkte rødt kort.
I bunden af rækken vandt Hvidovre før første gang efter nederlag i holdets første fem kampe.
Det blev til en Hvidovre-sejr på 2-1 ude over Vendsyssel FF, som blot har hentet seks point i seks kampe.
Tobias Thomsen scorede begge mål for Hvidovre og vendte dermed 0-1 til en sejr på 2-1.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned