Jerndefensiv skal sørge for Aalborg-gentagelse i Flensborg
Kristian Sæverås og Aalborg Håndbold slog Flensburg-Handewitt 31-28 i det første opgør mellem holdene i Champions League. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborgs håndboldherrer skal stå godt i forsvaret, hvis de skal slå Flensburg-Handewitt for anden gang.
Der skal en solid defensiv indsats til, hvis Aalborg Håndbold igen skal slå Flensburg-Handewitt i Champions League.
Sådan lyder opskriften fra aalborgensernes målmand Kristian Sæverås i et interview med Nordjyske.
Det første opgør mellem de to hold endte 20. oktober med hjemmesejr til Aalborg på 31-28 efter stærkt forsvarsspil i anden halvleg.
- Generelt stod vi simpelthen bare godt i forsvaret. Vi tvang tyskerne til at komme til afslutninger de steder, vi gerne ville have dem til at afslutte fra, og det er den opskrift, vi skal finde igen.
- (Mikael, red.) Aggefors og jeg skal selvfølgelig diske op med nogle redninger, og offensiven er selvfølgelig ikke mit bord, men kan vi holde det samme høje tempo som i hjemmekampen, så har vi en god chance, siger Kristian Sæverås til det regionale medie.
Siden sejren over Flensburg-Handewitt har der imidlertid ikke været meget at juble over for Aalborg i Champions League. Det er blevet til fire nederlag på stribe mod storklubber - to til Barcelona og to til Paris Saint-Germain.
Aalborg ligger på fjerdepladsen med otte point før søndagens kamp. Seks af gruppens otte hold går videre i turneringen.
Søndagens opgør begynder klokken 19.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker