Jesper Bech forlænger i Silkeborg: Tror på overlevelse
Angriberen Jesper Bech har en stærk tro på, at Silkeborg overlever denne sæson i Superligaen og har forlænget sin kontrakt.
Den tidligere FC København- og Esbjerg-angriber bliver i den nedrykningstruede klub frem til udgangen af 2014.
- Jeg haft en god dialog med klubben i noget tid, og jeg er rigtig glad for at være her, så det har egentlig ikke været så nødvendigt for mig at tænke på andre muligheder, siger Jesper Bech i en pressemeddelelse fra Silkeborg.
- Det, der i høj grad også betyder noget for mig, er, at klubben er i Superligaen, og når jeg har forlænget, er det selvfølgelig også fordi, at jeg tror på, at vi klarer den, siger angriberen med henvisning til den aktuelle næstsidsteplads i Superligaen.
- Når vi spiller bedst, så har vi et rigtig højt niveau, hvor vi kan drille de fleste. Det fik vi ikke vist nok i efteråret, men det må vi gøre, når det starter igen, for vi skal blive i Superligaen, og det har jeg troen på, at vi gør, siger Jesper Bech.
Jesper Bech har spillet 109 kampe for Silkeborg og fik sin debut i sommeren 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker