Jesper Christiansen: OB skal presse FCK i Parken
OB kommer på en stor opgave, når den fynske fodboldklub søndag skal møde Superligaens tophold, FC København, på udebane.
Målmand Jesper Christiansen mener, at OB skal gøre noget af det samme, som klubben gjorde i forårspremieren mod netop FCK.
- Vi skal gøre lidt af det samme, som vi gjorde i første halvleg mod dem på hjemmebane, siger den tidligere FCK-målmand til OB's hjemmeside.
- Vi skal være meget aggressive og sætte et højt pres. Jeg tror, vi kan få meget ud af at gå op og presse dem og forhåbentlig holde længere, end vi gjorde i hjemmekampen.
- Da kørte vi lidt død, og de overtog i anden halvleg og var bedre end os efter pausen, siger Jesper Christiansen.
OB førte 2-1 mod FCK ved pausen af kampen i Odense, men fynboerne endte med at tabe 2-3.
- Jeg er sikker på, at vi kan gå over og levere en endnu bedre præstation, end vi gjorde på det tidspunkt. Vi er bedre kørende nu og har fået bedre styr på defensiven, og det håber jeg, vi kan bruge i Parken, siger Jesper Christiansen.
Efter nederlaget i forårspremieren fulgte yderligere fire kampe uden sejr, før det i sidste weekend lykkedes OB at få forårets første sejr via 2-0 hjemme over AC Horsens.
Klubben ligger nummer fire i Superligaen med 36 point for 25 kampe.
FCK er suveræn nummer et med 57 point.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker