Jesper Hansen er åben for FCN-forlængelse
Drømmen er at komme til en klub i udlandet. Men hvis det ikke sker senest til nytår, kan det ende med, at fodboldmålmanden Jesper Hansen forlænger med FC Nordsjælland.
- Ja, for jeg er jo glad for at være der, og jeg vil ikke udelukke noget som helst ved at sige, at det er min sidste kontrakt, siger han.
- Det er gået godt, vi har spillet med i toppen de seneste to år, og jeg har været en stor del af det. Og det vil jeg fortsat gerne være, hvis der ikke sker noget, siger Jesper Hansen.
Den 28-årige målmand har kontraktudløb hos vicemestrene til nytår.
I den netop overståede sæson høstede Jesper Hansen anerkendelse for sin indsats i Champions League-gruppespillet, selvom FC Nordsjælland indkasserede 22 mål i seks gruppekampe mod Juventus, Shakhtar Donetsk og Chelsea.
Indsatsen i Europa tændte for alvor håbet om at komme til udlandet.
- Drømme og ambitioner ligger oven i ens hoved. Det skal jeg se på i løbet af sommeren, og så må vi se. Det bliver i hvert fald spændende, siger Jesper Hansen.
Missionen med at komme til udlandet er dog ikke let, for klubben skal være den helt rigtige.
- Det er et svært marked for målmænd at komme af sted. Jeg er frisk på det, men det skal være rigtigt for mig og FC Nordsjælland.
- Jeg har sagt, at jeg gerne vil prøve udlandet på et tidspunkt. Men jeg kan ikke styre det selv. Det kan være, det er om et år eller to, siger Jesper Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde