Jesper Hansen skyder sig langt fra OL-finaleplads
Det er tredje gang, at Jesper Hansen er med ved OL. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den danske skeetskytte får svært ved at nå finalen ved OL i Tokyo efter en skidt tredje runde på første dag.
Han er et af Danmarks medaljehåb, men Jesper Hansen får svært ved overhovedet at nå finalen ved OL i Tokyo.
Den danske skeetskytte sluttede lørdag morgen dansk tid sine første tre serier med i alt tre forbiere undervejs.
De 72 træffere ud af 75 mulige placerer ham på en 19.-plads ud af de 30 skytter. Kun de seks bedste går videre til finalen.
De sidste to serier i kvalifikationen til finalen skydes natten til mandag dansk tid.
Her skal Jesper Hansen levere fejlfrit, mens han skal håbe på fejl fra nogle af de øvrige skytter.
I skeetskydning skyder alle skytter fem serier af 25 skud fra otte forskellige standpladser i kvalifikationsrunden.
Efter 25 træffere i første serie fik danskeren problemer på den tredje standplads i anden serie, hvor han missede det første skud.
Det var også den tredje standplads, der drillede i tredje serie, hvor Jesper Hansen igen missede et skud, inden han til sidst i serien også ramte forbi på et af skuddene.
Det er tredje gang, at 40-årige Jesper Hansen deltager i OL.
Skeetskytten endte på femtepladsen ved det seneste OL i Rio for fem år siden.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker