Jesper Hansen udgår af Vuelta a España på 8. etape
Jesper Hansen er færdig i årets Vuelta a España. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
/ritzau/Bonnerup Claus/arkiv
Den danske cykelrytter Jesper Hansen (Astana) er udgået af årets Vuelta a España på 8. etape.
Det spanske etapeløb Vuelta a España er lørdag blevet en dansker fattigere.
Den danske cykelrytter Jesper Hansen (Astana) udgik således af Vueltaen på 8. etape, og der er nu fem danskere tilbage i løbet.
Jesper Hansen lå nummer 69 samlet forud for lørdagens 8. etape. Han var lidt over en halv time efter løbets samlede nummer et, Chris Froome (Sky).
Det er endnu uvist, hvorfor Jesper Hansen udgik på lørdagens etape. Danskeren var dog impliceret i et styrt på Vueltaens 6. etape.
De tilbageværende danskere i det spanske løb er Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport), Michael Mørkøv (Katusha), Søren Kragh Andersen (Sunweb), Magnus Cort (Orica-Scott) og Christopher Juul-Jensen (Orica-Scott).
Lørdagens 8. etape blev vundet af Julian Alaphilippe (Quick-Step).
Franskmanden var kommet over den sidste hårde stigning på etapen sammen med Rafal Majka (Bora) og Jan Polanc (UAE), og efter et par kilometers nedkørsel var han favorit til etapesejren og leverede varen.
Blandt favoritterne formåede løbets samlede nummer et, Chris Froome (Sky), samt Alberto Contador (Trek) at tage lidt tid på konkurrenterne.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde