Jesper Jensen efter premieresejr: Et drømmeresultat
Jesper Jensen kunne lørdag se sit hold banke Odense Håndbold. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Team Esbjerg-træneren var særdeles godt tilfreds med sit hold efter timålssejren over Odense Håndbold.
Team Esbjerg lignede lørdag ikke et hold, der ikke har spillet en betydende håndboldkamp i adskillige måneder.
De forsvarende danske mestre kom flyvende ud af starthullerne i sæsonens første kamp og endte med en overlegen sejr på 32-22 over Odense Håndbold.
- Det er et drømmeresultat for os, siger Esbjerg-træner Jesper Jensen.
- Det var fedt at være tilbage. Det var dejligt at mærke sommerfuglene i maven, da jeg stod op i morges, og mærke at man lever lidt igen.
Det vestjyske hold gik lørdag til pause foran med blot et enkelt mål, men endte altså med at sætte tingene på plads med en stærk anden halvleg.
- Vi vidste godt, hvem der skulle tage ansvar og udfylde deres roller på en god måde. Det synes jeg, spillerne gjorde fuldstændig vanvittigt flot.
- Når man mister sådan nogle profiler, som vi har, så kan det være svært lige at finde ud af, hvem der så skal tage over, så det var vildt flot, at der var en bevidsthed om, hvem der skulle tage ansvar og hvornår, siger Jensen med henvisning til, at holdets store profil, hollandske Estavana Polman, er ude med en alvorlig knæskade.
Mens Jesper Jensen og Team Esbjerg altså kan glæde sig over en god sæsonstart, så lagde Odense Håndbolds guldbejlere ud med at få en mindre lussing.
Odense-træner Ulrik Kirkely peger først og fremmest på holdets mange missede muligheder foran mål som årsag til nederlaget.
- Vi brænder alt, alt for meget. Vi spiller os til mange store chancer.
- Når det så er sagt, så synes jeg, det er ærgerligt, at vi ikke formår at holde bedre fast til sidst. Nederlaget bliver lige stort nok, siger Kirkely.
Han anerkender, at fynboerne på grund af stor udskiftning i både truppen og på trænerbænken skal bruge noget tid på at lære hinanden at kende.
- Det er en lang proces. Det kommer ikke bare efter de første kampe. Det at skabe et hold, hvor man føler, man kan stole på hinanden, kræver mange læringstimer.
- Det er en del af det, og det ved vi jo godt. Det er vigtigt at holde fast i, at vi løser mange fine ting (mod Esbjerg, red.) og bør føre ved pausen. Det ender vi med ikke at gøre, og i anden halvleg taber vi for meget selvtillid, siger Ulrik Kirkely.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker