Jesper Jensen er skuffet trods sent point mod eksklub
Aalborg-træneren mener, at hans hold burde have ført efter første halvleg i den uafgjorte kamp mod Skjern.
Jesper Jensen var lørdag meget tæt på at miste sin status som ubesejret træner i Herre Håndbold Ligaen.
Hans klub, Aalborg Håndbold, fik imidlertid held til at hente 24-24 hjemme mod Skjern Håndbold, klubben som han repræsenterede i 13 år som spiller.
- Jeg står alligevel med en lille skuffelse, i og med at vi skulle have vundet første halvleg med en tre-fire stykker, siger Jesper Jensen til sporten.tv2.dk.
Stillingen var 12-12 ved pausen, efter at Aalborg-spillerne havde lavet for mange individuelle fejl efter trænerens smag.
Skjern førte 24-22 frem til få minutter før tid, men så trådte det afbudsprægede Aalborg-hold i karakter og hentede det ene point.
- Så roder vi dybt i posen for at se, hvad vi kan finde ud af, og så er det selvfølgelig fint, at vi får et point med, siger Jesper Jensen.
Aalborg Håndbold har vundet en kamp og spillet tre gange uafgjort i Herre Håndbold Ligaen, siden Jesper Jensen overtog holdet før denne sæson.
Dermed har holdet fem point for fire kampe, det samme antal som Skjern Håndbold.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker