Tvivl er afløst af vished: Stregspilleren Jesper Nøddesbo bliver ikke klar til håndbold-EM i Serbien. Der er dog fortsat chance for, at han kan være klar senere i turneringen.
Det meddeler håndboldlandsholdets fysioterapeut Peter Poulsen.
- Vi vurderer, at Jespers ryg skal genoptrænes stille og roligt oven på hans diskusprolaps, og at det ikke vil være forsvarligt at lade ham spille med fra starten af EM, siger Peter Poulsen i en pressemeddelelse.
Der har været usikkerhed om Jesper Nøddesbos deltagelse i nogle uger, men mandag fik han undersøgt ryggen, og svaret ærgrer Barcelona-spilleren.
- Jeg er naturligvis irriteret over at skulle sidde udenfor uden selv at ville det, men jeg kan sagtens se det fornuftige i ikke at forcere. Gør jeg det, vil jeg risikere, at skaden bryder op og bliver meget værre, siger Jesper Nøddesbo.
- Selv om jeg er meget opsat på EM, kan jeg mærke, at en deltagelse ved et eventuelt OL til sommer også er noget, jeg virkelig brænder for, og det ville være dumt at sætte sine muligheder for en OL-deltagelse over styr ved at starte ud for tidligt, siger Nøddesbo.
Håndbold-EM starter 15. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde