Jesper Nøddesbo forlænger med FC Barcelona

Den danske håndboldspiller, der havde kontraktudløb til sommer, har spillet i Barcelona siden skiftet fra Kolding i 2007.

- Jeg er meget tilfreds over at forlænge med FC Barcelona. Det er godt, at jeg kan fortsætte med at hjælpe holdet, siger Jesper Nøddesbo til FC Barcelonas hjemmeside.

Jesper Nøddesbo og FC Barcelona skal på lørdag forsøge at spille sig videre til semifinalerne i Champions League.

De forsvarende Champions League-vindere tabte den første kamp 23-29 ude til AG København i Parken.

Ved den lejlighed fik Jesper Nøddesbo et direkte rødt kort, da han i slutminutterne røg i infight med AG København-målmanden Kasper Hvidt, som også fik rødt kort.

/ritzau/

Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix

Jesper Nøddesbo har forlænget sin kontrakt med storklubben FC Barcelona for yderligere to sæsoner.

Offentliggjort Sidst opdateret