Jesper Nøddesbo slutter Barcelona-karriere med cuptitel
Jesper Nøddesbo spillede søndag sin sidste kamp for Barcelona. Foto: /ritzau/AP/Daniel Reinhardt
/ritzau/AP/Daniel Reinhardt
Barcelona vandt den spanske pokalturnering i håndbold i Jesper Nøddesbos afskedskamp.
Den danske stregspiller Jesper Nøddesbo fik søndag et sidste godt minde med hjem fra sine ti år i FC Barcelona Handbol.
Holdet vandt den spanske pokalturnering, Copa del Rey, for 21. gang i det, der var danskerens sidste kamp for klubben.
Finalesejren blev sikret med en sejr på 34-29 over La Rioja.
Sejren var ventet, da Barcelona havde vundet samtlige 30 kampe i den spanske liga i sæsonen.
Rioja sluttede som nummer tre i ligaen, og holdet fulgte godt med i finalen og gik til pause med 14-14, før favoritterne tog fra.
Ifølge Barcelonas hjemmeside kom Jesper Nøddesbo ikke på måltavlen. Det lader dog ikke til at påvirke danskeren, som i bar overkrop poserer med pokalen på det sociale medie Instagram.
- Færdig! er Mega glad! Slutter af med Copa Del Rey! Over and out!, skriver Nøddesbo som tekst til sit opslag.
Fra næste sæson skal OL-guldvinderen spille for Bjerringbro-Silkeborg.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker