Jess Thorup: Det er bundholdets lod
Det var en ærgerlig Esbjerg-træner Jess Thorup, der gjorde status efter søndagens 0-0-kamp hjemme mod AC Horsens i Superligaen.
- Der var tre point i den i dag, men det er måske bundholdets lod, at det skal kæmpe hårdt for marginaler og held, men det kommer via hårdt arbejde, og vi må på den igen, siger Jess Thorup ifølge klubbens hjemmeside.
Esbjerg-træneren var især tilfreds med sit holds præstation i første halvleg.
- Specielt i første halvleg er jeg meget tilfreds med, at vi styrer kampen og producerer de chancer, vi kan forlange af os, men vi får ikke puttet den i kassen.
- Det er ekstreme forhold rent varmemæssigt, vi spiller i. Jeg synes, at begge hold løber lidt tør for kræfter, fortæller Jess Thorup.
Horsens-lejren var lykkelige for det ene point og erkender, at heldet var med dem i Esbjerg.
- Vi er meget, meget heldige. Vi er ikke på forkant med tingene overhovedet, de kommer frem til alt, og Frederik Rønnow redder os flere gange, fortæller AC Horsens' midtbanespiller Martin Spelmann til Canal 8.
- Selvfølgelig er det lidt ærgerligt, at vi ikke lige stjæler den til sidst, men jeg tror, vi skal være god tilfredse, når vi kommer hjem og tygger på den her.
AC Horsens møder torsdag Sporting Lissabon på hjemmebane i kvalifikationen til Europa League.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde