Jess Thorup får hævn over eksklub i Belgien
Jess Thorup ses her som Gent-træner i en Europa League-kamp mod Roma i sidste sæson. Mandag var han på Genks sidelinje i kampen mod eksklubben Gent. (Arkivfoto). Foto: François Lenoir/Reuters
François Lenoir/Reuters
Genk og Jess Thorup vandt med 2-1 ude over danskerens belgiske eksklub, Gent.
Jess Thorup fik mandag aften hævn efter fyringen i Gent.
Her var han tilbage på sin gamle hjemmebane med sin nye klub, Genk, og Thorup og co. kunne tage tre point med hjem takket være en 2-1-sejr.
Det afgørende mål blev sat ind seks minutter før tid.
Tidligt i sæsonen blev Thorup offer for en skidt sæsonstart i Gent. Efter to nederlag i to kampe var Gent-ledelsens tålmodighed pludselig brugt op, og derfor fik danskeren en fyreseddel 20. august.
Lidt over en måned senere, 24. september, blev Thorup så ansat i Genk, der ligesom eksklubben har store ambitioner, men svingende resultater.
Thorup havde den danske landsholdsspiller Joakim Mæhle med i startopstillingen som wingback, mens den tidligere superligabomber Paul Onuachu var placeret i front.
Ingen af dem havde dog nogen stor rolle i de to mål, som Genk scorede.
Med sejren ligger Genk på ottendepladsen, mens Gent ligger på en beskeden 14.-plads i Belgiens bedste fodboldrække, der tæller 18 hold.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker