Jess Thorup indleder belgisk trænerjob med storsejr
Jess Thorup blev ansat som cheftræner i Gent 10. oktober. Foto: Jasper Jacobs/arkiv/Ritzau Scanpix
Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Gent vandt 4-0 over Oostende i den danske cheftræner Jess Thorups første kamp i spidsen for holdet.
Jess Thorup fik en fornem start på tiden som cheftræner for fodboldklubben Gent, da holdet søndag for første gang spillede en kamp med danskeren på sidelinjen.
Thorup kunne gå fra banen som sejrherre, efter at Gent vandt 4-0 ude over Oostende i den bedste belgiske række, Jupiler League.
Gent bragte sig foran efter 17 minutter, da Stallone Limbombe efter et træk ind i banen fra højrekanten med et fladt skud sendte bolden over det i lange hjørne af målet.
Kort før pausen gjorde Roman Yaremchuk det til 2-0. Ukraineren blev efterladt umarkeret tæt på mål af Oostende-forsvaret og kunne nemt heade bolden i kassen efter et indlæg fra Arnaud Souquet.
Et kvarter inde i anden halvleg blev det også 3-0 til Gent, da den 19-årige georgier Giorgi Chakvetadza efter en friløber køligt sparkede bolden i mål.
Med cirka fem minutter tilbage af kampen var Stallone Limbombe igen på pletten. Belgieren tæmmede en returbold efter et langskud med brystet, lagde den til rette ved højrefoden og prikkede bolden forbi hjemmeholdets Fernando Canesin i målet.
Søndagens sejr var Gents første i den belgiske liga siden 9. september. I mellemtiden er det blevet til tre nederlag og en uafgjort.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde