Jesus vil bryde Benficas dårlige stime i Europa
Nu må det stoppe. Benfica skal bryde klubbens dårlige stime af finalenederlag i Europa ved at slå Chelsea i aftenens Europa League-slutkamp i Amsterdam.
Det mener portugisernes træner, Jorge Jesus, efter at Benfica har tabt klubbens seneste seks europæiske finaler.
- At vinde Europa League ville være et meget vigtigt øjeblik i klubbens historie, også for spillerne og staben omkring klubben. At komme til finalen er et stort resultat i sig selv, men at vinde ville være endnu større, siger Jorge Jesus til uefa.com.
Det er 51 år siden, at Benfica senest vandt en europæisk titel. Dengang vandt Benfica mesterholdenes turnering (Champions League i dag, red.). Året før - i 1961 - vandt portugiserne samme turnering.
- Jeg ved, at Benficas store øjeblikke i sportshistorien var i 1960'erne. Jeg blev født i 1954, men jeg kender klubbens historie, fordi jeg har læst om den, og fordi den er illustreret med billeder på træningsanlægget, siger Jorge Jesus.
Kampstart for Europa League-finalen er klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned