Jimmy Butlers triple-double holder liv i Miami Heats titeldrøm
LeBron James (til venstre) og Jimmy Butler (til højre) blev aftenens stjerner, da Miami Heat vandt snævert over Los Angeles Lakers fredag aften lokal tid. Foto: Kim Klement/Ritzau Scanpix
Kim Klement/Ritzau Scanpix
Selv ikke superstjernen LeBron James' 40 point var nok til at sikre Los Angeles Lakers holdets 17. mesterskab.
Miami Heats NBA-titeldrøm lever stadig efter en smal 111-108-sejr over Los Angeles Lakers tidligt lørdag morgen dansk tid.
I opgøret blev Miami Heats Jimmy Butler noteret for 35 point, 12 rebounds og 11 assister og fuldendte dermed en triple-double, som det kaldes i NBA, når en spiller laver et tocifret antal i tre kategorier.
En sejr kunne have sikret Los Angeles Lakers mesterskabet, men selv ikke superstjernen LeBron James' 40 point var nok til at hive titlen hjem.
Lakers fører dog fortsat finaleserien, hvor der spilles bedst ud af syv kampe, 3-2.
Los Angeles Lakers har vundet 16 mesterskaber i klubbens historie. Lykkes det at vinde et mere, tangerer klubben Boston Celtics' ligarekord på 17 mesterskaber.
Miami Heat har i alt vundet tre mesterskaber i klubbens historie. Det seneste var tilbage i 2013, da netop LeBron James førte holdet til sejr over San Antonio Spurs.
Næste og måske afgørende kamp i finaleserien spilles på søndag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde