Opholdet i Kansas City har været en succes for den danske målmand Jimmy Nielsen, som netop har forlænget sin kontrakt med et år.
- De vil gerne beholde mig, og jeg vil gerne blive her. Så jeg kunne ikke se, at der skulle være nogen grund til, at jeg ikke skulle blive, siger Jimmy Nielsen til TV2 Sporten.
Jimmy Nielsen var ellers tæt på at stoppe karrieren, da Vejle rykkede ned i 1. division, men da Kansas City fra den amerikanske Major League Soccer kom med et tilbud fra 2010 tog han chancen.
- Jeg er glad for at være her. Det er en pissegod klub. Jeg har haft et rigtig godt år herovre, og næste år bliver rigtig spændende. Vi får gode, nye spillere, og vi får et stort, nyt stadion. Jeg tror, vi går en stor sæson i møde, og det vil jeg gerne være en del af, siger Jimmy Nielsen.
Kansas City sluttede på en tredjeplads i Eastern Conference i denne sæson, og klubben vandt senest slutspillet i Major League Soccer i 2000.
Den danske målmand ser imidlertid store perspektiver for Kansas City i den kommende sæson.
- Hvis vi får de spillere, som jeg har hørt, så skulle vi have rigtig, rigtig gode muligheder for at komme med i slutspillet, og i år har jeg set, at alt kan ske i slutspillet. Dem, der kom med som de sidste, vandt det hele, siger Jimmy Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker