Joakim Mæhle lyner og bliver matchvinder for Genk
Joakim Mæhle (til venstre) har spillet for Genk siden juli 2017. (Arkivfoto) Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Danske Joakim Mæhle sørgede for, at Genk søndag vandt 1-0 over Lokeren i den bedste belgiske fodboldrække.
Den belgiske fodboldklub Genk fastholdt søndag sit greb om førstepladsen i Jupiler League, den bedste række i landet.
Her blev bundproppen Lokeren slået 1-0, og det var en dansker, der sørgede for Genks tre point.
Joakim Mæhle blev således matchvinder, da han med cirka et kvarter tilbage scorede kampens enlige mål.
Dermed har Genk ligesom før weekendens kampe seks point ned til Club Brugge på andenpladsen.
Joakim Mæhle, der spiller højreback, scorede i det 77. minut, da han med et drøn af et skud fra kanten af feltet sendte bolden i målhjørnet.
Mæhles danske kollega i Genk, angriberen Marcus Ingvartsen, så hele hjemmekampen mod Lokeren fra bænken.
Søndagens målscorer har spillet for Genk siden sommeren 2017, hvor han skiftede fra AaB.
En anden dansker i den belgiske liga kunne også juble søndag. Jess Thorups Gent-mandskab vandt nemlig for tredje kamp i træk, da det blev 2-1 hjemme over Oostende.
Med sejren hopper Gent op på sjettepladsen i ligaen, der giver adgang til mesterskabsspillet, med én kamp tilbage i grundspillet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned