Johan Cruyff: Jeg er færdig som træner
Den tidligere Barcelona-træner Johan Cruyff kommer sandsynligvis aldrig til at være træner igen.
Den 65-årige hollænder er netop stoppet som træner for Cataloniens landshold, der onsdag spillede 1-1 i en venskabskamp mod Nigeria.
- Jeg tror ikke, at jeg vender tilbage som træner igen. Jeg kan ikke se mig selv sidde på endnu en bænk.
- Jeg har altid gang i mange ting og kommer ikke til at kede mig, siger Cruyff ifølge Reuters.
Den tidligere stjernespiller førte som træner i 1992 Barcelona frem til klubbens første titel i mesterholdenes Europa Cup - turneringen, der i dag hedder Champions League.
De senere år har han blandt andet været træner for Catalonien, der ikke er anerkendt af det internationale fodboldforbund, Fifa. Catalonien må derfor ikke deltage i slutrunder og kan kun spille venskabskampe.
Johan Cruyff foreslår Josep Guardiola som sin afløser som ny træner for Catalonien.
- Pep Guardiola ville være den ideelle træner, men han er stadig meget ung, siger hollænderen om 41-årige Guardiola, der stoppede som træner for Barcelona i sommer.
- Men det lader til, at han måske tager til England for at blive træner, og hvis det ender sådan, så vil han ikke have tid på dette tidspunkt af året til at træne Catalonien, siger Johan Cruyff.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned