Han sidder endnu på rekorden for flest vundne tenniskampe i træk samme år, men tennislegenden John McEnroe håber, at han snart skal afgive rekorden til Novak Djokovic. Serberen har i år vundet samtlige sine 37 kampe.
- Jeg er meget spændt over, at han kan slå min rekord ved French Open. Rekorder er til for at blive brudt, siger 52-årige John McEnroe.
I 1984 vandt amerikaneren 42 kampe i træk, mens Novak Djokovic indtil videre har vundet 37 kampe på stribe i 2011.
John McEnroe mener, at Novak Djokovic' præstation allerede er større end hans egen.
- Der er mere konkurrence, bredden er større, så jeg vil sige, at hans stime er endnu mere imponerende end min, siger John McEnroe.
Amerikaneren peger også på, at Novak Djokovic - modsat McEnroe selv - har vundet en grand slam-titel undervejs i den lange stime af sejre.
- I 1984 blev Australian Open spillet i slutningen af året, mens han har vundet turneringen. Min stime blev brudt i den første grand slam-turnering det år, French Open. Så tingene har ændret sig, siger John McEnroe, som dengang tabte finalen i Paris til Ivan Lendl.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker