Man kommer aldrig til at se forsvarsspilleren John Terry i en anden klubtrøje end Chelseas.
Det siger Premier League-klubbens anfører selv.
- Jeg har været her i hele min karriere, og jeg har været heldig at få chancen som meget ung. Jeg er meget stolt over at være i én klub, og jeg kan på ingen måde se mig selv i en anden trøje. Mit forhold til tilhængerne er fantastisk, siger Terry ifølge AFP.
- Jeg har set mange managers komme og gå - store navne - og jeg har formået at forbedre mig hele tiden.
- Det er fordi, at jeg altid gerne har villet forbedre mig, og det er fordi, jeg ser dette som min klub.
- Sådan vil det altid være. Når jeg slutter karrieren, vil jeg tage mine børn tilbage her på stadion og se kampe, lyder det fra det 31-årige klubikon.
Terry, som i begynden af det nye år skal møde op i retten for at forsvare sig mod racismeanklager fra Queens Parks Rangers-spilleren Anton Ferdinand, skal i kamp næste gang denne lørdag.
Her får Chelsea besøg af Aston Villa i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker