For halvandet år siden kunne han have sikret Chelsea Champions League-titlen, men brændte et afgørende straffespark i finalen mod Manchester United.
Søndag fik John Terry et plaster på såret, da Chelsea-anføreren afgjorde topopgøret i den engelske Premier League mod samme klub med en hovedstødsscoring et kvarter før tid.
Med 1-0-sejren hjemme på Stamford Bridge udbygger Chelsea førerpositionen i den engelske liga, nu med fem points forspring til både United og Arsenal. Nicklas Bendtners klub har dog spillet en kamp færre end de øvrige tophold.
Det så ellers længe ud til, at Chelsea for første gang i denne sæsons Premier League skulle miste point på hjemmebane, og Manchester Uniteds Wayne Rooney havde endda flere gode forsøg, der kunne have bragt gæsterne i front.
Thomas Sørensen og Stoke indkasserede et ærgerligt 1-2-nederlag ude mod Hull. Jan Vennegoor of Hesselink passerede den danske landsholdsmålmand i kampens sidste minut til den afgørende scoring.
Stoke ligger dog fortsat godt til i Premier Leagues midterfelt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde