Johnny Mølby er stolt af sine spillere, efter at AC Horsens søndag sikrede sig oprykning til Superligaen.
Det skete, da konkurrenten FC Fredericia tabte 0-1 ude mod Skive, og dermed er Horsens tilbage i Superligaen efter et års fravær.
- Spillerne fortjener kæmpe ros, for det er ingen let opgave, når man lige er rykket ned. Man går ind til sæsonen og er kæmpe favorit, så der er et naturligt pres. Det synes jeg, at spillerne har været rigtigt dygtige til at håndtere, siger Johnny Mølby.
Også på det personlige plan er den tidligere AGF-assistent glad for oprykningen, et år efter at han tiltrådte i klubben.
- Det er jeg rigtig glad for og stolt over. Det var også grunden til, at jeg kom til Horsens, for jeg følte, at setuppet og truppen var rigtig fin, og vi havde store chancer for, at det skulle lykkes, siger Johnny Mølby.
Træneren har mange spillere med Superliga-erfaring i sin trup, og derfor er Johnny Mølby også fortrøstningsfuld før den kommende sæson.
- Mange af spillerne har prøvet det før, og vi træner på nøjagtig samme vilkår som Superliga-holdene. Vi ved, hvad vi kommer op til, og spillerne kender det. Som oprykker bliver det svært, men vi er rigtig godt forberedt, vurderer Johnny Mølby.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde