Johnny Mølby: Vi holdt dem i et jerngreb
Det kan godt svare sig at råbe højt i pausen. Det fik AC Horsens-træner Johnny Mølby bekræftet torsdag mod AaB.
Efter at hans hold havde leveret en af de ringeste halvlege af noget hold i denne Superligasæson og var bagud 0-2, spillede holdet som forvandlet i anden halvleg.
- Vi var alt for passive, og jeg var absolut ikke tilfreds med første halvleg. I pausen sagde jeg til dem, at vi skulle ind og spille med meget mere hårdhed og aggressivitet, siger Johnny Mølby.
Han bad om et hurtigt mål, og så skulle spillerne se underværker. Og han fik, hvad han bestilte.
André Bjerregaard reducerede til 1-2 otte minutter efter pausen, og derfra virkede udligningen til 2-2 kort før tid logisk.
- Vi holdt dem i et jerngreb i anden halvleg, siger Mølby.
Han var meget imponeret af André Bjerregaard og Lasse Krygers indhop.
De kom begge på banen i pausen. I stedet for henholdsvis Jude Nworuh og anfører Martin Retov.
Hvor den første udskiftning var taktisk, var den anden tvungen.
- Jeg kunne mærke, at noget i baglåret strammede op efter 25 minutter. Så jeg blev i pausen enig med Johnny (Mølby, red.) om, at det var bedre at holde en pause end risikere mange ugers pause, siger Martin Retov.
Han kunne umiddelbart efter kampen ikke vurdere, hvorvidt han vil blive klar til søndagens opgør mod OB.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker