Kritikken af det danske angrebsspil har været hård efter 0-1-nederlaget mod Sydafrika i den sidste VM-forberedelseskamp.
Specielt de ældre, offensive kræfter som Jon Dahl Tomasson og Dennis Rommedahl står for skud, fordi Danmark fik skabt alt for få målchancer. Og når de opstod, manglede skarpheden.
Landsholdsanfører Tomasson forsvarer sin egen indsats i kampen, selv om han ikke var farlig foran mål. Han savnede bolde at arbejde med og opbakning bagfra.
- Jeg synes bestemt, jeg har ressourcerne, når vi har bolden. Jeg var på en øde ø i går, det siger sig selv. Jeg var på Ibiza, meget alene, og der var ikke så mange bolde, der kom frem, siger Tomasson til DR Sporten.
Han befinder sig godt i landsholdets nye base i kystbyen Knysna og glæder sig over, at der ikke alene er velfungerende internet på hotellet, men også kort til vandet og golfbanen.
Der bliver dog ikke alt for god tid til at nyde de smukke omgivelser, for Feyenoord-spilleren ved også godt, at der skal arbejdes på at øge scoringsprocenten, hvis ikke holdet skal hjem allerede efter indledende runde.
- I en kamp som i går har vi tre gode chancer i anden halvleg. Det er VM, så du får ikke flere chancer, og når vi får de tre chancer, skal vi selvfølgelig forsøge at score, det er klart, siger han til DR Sporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde