Jon Dahl og Malmö FF smider point i guldslutspurt
Jon Dahl Tomasson jagter sit andet mesterskab i træk med Malmö FF, men kan mandag miste førstepladsen. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Efter uafgjort mod BK Häcken kan Malmö FF miste førstepladsen i den svenske liga med to kampe tilbage.
Det snerper til i jagten på mesterskabet i Sveriges bedste fodboldrække, Allsvenskan.
Lørdag kunne topholdet Malmö FF med en sejr sparke sig tættere på endnu et sæt guldmedaljer, men mod BK Häcken blev det blot til et enkelt point for Jon Dahl Tomassons mandskab.
Kampen endte 2-2. Det betyder, at Malmö mandag kan ende med at blive overhalet på førstepladsen med blot to kampe tilbage i sæsonen.
Det er Djurgården, der med en sejr over Norrköping kan blive nyt tophold lige før målstregen. To point adskiller inden den kamp de to tophold.
Med både Anders Christiansen og Jonas Knudsen på skadeslisten havde Jon Dahl Tomasson kun en enkelt dansker i startopstillingen lørdag i form af Lasse Nielsen.
Forsvarsspilleren lagde efter kun små fem minutter op til åbningsmålet, som Antonio Colak scorede.
Det stod 1-0 i en times tid, indtil Häcken med to mål på cirka syv minutter vendte kampen på hovedet.
Takket være Malik Abubakaris udligning i 84. minut afværgede Malmö dog katastrofen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker