Det danske fodboldlandshold ser ud til at få sin anfører, Jon Dahl Tomasson, klar til lørdagens vigtige VM-gruppekamp mod Cameroun i sydafrikanske Pretoria lidt uden for Johannesburg.
Angriberen ser - bedømt ud fra fredagens træning, hvor pressen havde adgang til de første 15 minutter - ud til at være sin lårskade kvit.
Tomasson missede på grund af skaden mandagens første VM-kamp mod Holland, som besejrede danskerne 2-0. Men Tomasson deltog fredag i alle de indledende øvelser på lige fod med holdkammeraterne.
Det så for eksempel ikke ud til at hæmme Tomasson, at han skulle spurte, så noget tyder på, at landstræner Morten Olsen til den anden gruppekamp har alle sine 23 spillere til rådighed.
Patrick Mtiliga, Mikkel Beckmann og Daniel Jensen, som i løbet af ugen også har døjet med skader, trænede således også med.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker