Jonas Borring efter sejr: Moralen sikrer sejren
Randers FC blander sig for alvor i Superligaens topstrid, efter det lørdag blev til en 2-1-sejr i udekampen mod bundholdet Silkeborg.
Og vinderholdets Jonas Borring tilskriver de tre point til Randers' evne til at rejse sig efter at være kommet bagud 0-1 i kampens indledning.
- Det er selvfølgelig en dejlig fornemmelse. Efter at vi kommer bagud 0-1, viser vi en rigtig god moral og kommer tilbage i første halvleg, hvor vi egentligt havde chancerne til mere, hvilket gjorde sig gældende generelt for hele kampen.
- I anden halvleg falder vi for langt tilbage, og Silkeborg får mere plads, men vi står godt imod, og de bliver aldrig for alvor farlige. Så jeg er selvfølgelig glad for de tre point, siger Jonas Borring til TV2 Sport.
Randers kravler med sejren op på fjerdepladsen i Superligaen inden søndagens kampe. Oprykkerne har 23 point efter 14 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker