Jonas Borring skifter til AC Horsens
Kantspilleren Jonas Borring forlader FC Midtjylland for at slutte sig til ligarivalerne AC Horsens.
Offensivspilleren Jonas Borring skifter fra FC Midtjylland til AC Horsens på en kontrakt frem til sommeren 2020.
Det meddeler Horsens på sin hjemmeside.
Horsens bliver den femte superligaklub, som den hurtige kantspiller kommer til at repræsentere.
- Vi sætter stor pris på spillere, der kan gå direkte ind og bidrage på og uden for banen, og det kan Jonas, siger Horsens-træner Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.
- Vi har arbejdet på den her transfer rigtig længe, og det er et scoop for os, for det er et perfekt match, og vi glæder os rigtig meget til at se ham i den gule trøje.
Jonas Borring siger for anden gang i karrieren farvel til FC Midtjylland, og han føler, at han har fundet en klub, hvis spillestil passer godt til ham.
- Jeg er sindssygt glad og glæder mig til at blive en del af AC Horsens, der har markeret sig rigtig godt og vist fremgang de seneste år.
- Når jeg ser på den måde, jeg spiller på, og AC Horsens spiller på, så passer det perfekt sammen, siger Borring til achorsens.dk.
Jonas Borring slog igennem i OB i årene 2004-2008, inden han skiftede til FC Midtjylland, hvor han var frem til 2012.
Derfra gik turen videre til Randers FC, men det samarbejde stoppede efter stor dramatik med den såkaldte "konesag", hvor holdkammeraten Christian Keller fandt sammen med Borrings ekskone.
Jonas Borring skiftede til Brøndby, men her blev det til kun tre måneder, førend han vendte tilbage til FC Midtjylland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker