Jonas Dal erstatter Bo Henriksen i AC Horsens
Den tidligere Hobro- og Esbjerg-træner Jonas er ny cheftræner i AC Horsens (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Bo Henriksen stopper med øjeblikkelig virkning som cheftræner i AC Horsens. Han erstattes af Jonas Dal.
Superligaklubben AC Horsens skifter cheftræner Bo Henriksen ud med Jonas Dal med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
For knap en måned siden blev det offentliggjort, at Bo Henriksen ikke ville forlænge sin kontrakt, der stod til at udløbe i sommeren 2021.
Men nu stopper cheftræneren altså et år før kontraktudløb.
Ind kommer Jonas Dal, der blandt andet har en fortid i Hobro og Esbjerg.
- Jonas Dal passer som træner og menneske perfekt ind i vores kultur og klub. Han bliver en nøgleperson i forhold til at videreudvikle superligatruppen og spillestilen, og han skal også omfavne vores talentudvikling på akademiet, som vi prioriterer højt, siger AC Horsens-direktør Kristian Nielsen
- Han kommer med solid trænererfaring og har senest stået i spidsen for FC Fredericia, hvor han har været med til at skabe flotte resultater, og der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til Jonas, lyder det.
Jonas Dal har senest stået i spidsen for FC Fredericia, og han glæder sig nu til at tage fat på arbejdet i Superligaen.
- Klubben har et rigtig fedt setup hele vejen fra akademiet til superligatruppen, og vi skal sammen sørge for, at alle trækker i den samme retning. AC Horsens er meget mere end en lang bold og indkast.
- Holdene på akademiet spiller i den bedste række, og vi har konsolideret os i 3F Superligaen, så der er en rigtig god base at arbejde ud fra, siger han.
Bo Henriksen har været i Horsens siden 2014. Forinden stod den karismatiske træner i spidsen for Brønshøj i otte år.
Under Bo Henriksens ledelse rykkede Horsens op i Superligaen i 2016, efter at holdet sluttede på tredjepladsen i 1. division.
Siden har holdet befundet sig i landets bedste række.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde