Jonathan Groth glæder sig til en slags genstart ved bordtennisbordet

Når Danmarks bedste bordtennisspiller, Jonathan Groth, engang skal se tilbage på karrieren, bliver 2022 et hurtigt overstået kapitel.

Højdepunkterne ved bordet har været til at overse, og i stedet blev året svært på flere planer.

Først kom krigen i Ukraine i vejen. Groth har i flere år tørnet ud for den russiske klub UMMC, men på grund af russernes invasion af Ukraine ønskede Groth at ophæve kontrakten. Med den konsekvens, at han i flere måneder var uden klub, som ellers er smør på brødet for en bordtennisspiller.

Da han i sommer fandt en ny klub i polske Dekorglass Działdow, var han i mellemtiden blevet skadet.

Siden juni har en diskusprolaps sat en stopper for deltagelse i individuelle turneringer eller været skyld i manglende form.

- Det har været et meget specielt år. Jeg har ikke kunnet spille turneringer, hvor man skal præstere over flere dage. Nu kan jeg spille klubkampe, hvor man kun spiller én dag, men jeg glæder mig til at kunne starte på en frisk i januar.

Også følelsesmæssigt har det været et hårdt år for Groth, da hans farmor og farfar døde med to måneders mellemrum i juni og august.

- Selv om tidspunktet var o.k., var det megahårdt at miste dem så hurtigt efter hinanden. Min far gik bort, da jeg var 14 år, så jeg har været ekstra tæt på mine bedsteforældre, og min farfar fik en slags faderrolle, én, jeg kunne se op til.

- Sporten kunne have været en slags terapi for mig, men på det tidspunkt kunne jeg ikke andet end at få behandling af ryggen. Jeg har stadig sorg, og den er vigtig at give plads til, men den har taget lang tid at bearbejde.

Groth mener, at der kan være et sammenfald i, at han kort efter sin farmors død blev rygskadet under styrketræning.

- Jeg var mentalt og fysisk udmattet, og set i bakspejlet skulle jeg nok have hvilet, men det er en hårfin balance, når man er eliteatlet. Man skal presse sig selv og kan ikke bare ligge på sofaen, hver gang man er træt, siger Groth.

Han fyldte 30 år i november, og det har været svært at runde det skarpe hjørne.

- Som atlet er der noget identitet forbundet med alder, og i 20'erne er man et andet sted, selv om man ikke længere kan betegnes som et talent i slutningen af 20'erne.

- Men nu har jeg accepteret det. I dag passer atleter så godt på deres kroppe, og i både fodbold og tennis ser man, at nogle af de bedste er over 35 år.

- Derfor ser jeg mig ikke i karrierens efterår. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne toppe om to eller fem år. Spillemæssigt kan jeg stadig skrue på knapperne, og det motiverer mig at nørde teknik og udvikle mig.

2023 bliver også et vigtigt år, fordi de første billetter til OL i 2024 bliver fordelt. Groth lægger ikke skjul på, at OL fylder meget i bevidstheden i en sportsgren, hvor OL er det altoverskyggende største.

- Det er hårdt, lige når det er færdigt. Luften går af ballonen, når man i et år har trænet til noget, der er så stort. Det er svært at finde motivationen de første måneder efter. Man skal ikke tro, man kan undgå et dyk, så der ligger noget vigtigt arbejde med en sportspsykolog.

Derfor forsøger Groth at lade være med at tænke for meget på Paris. Endnu.

- Hvis man skal stresse over OL i 18 måneder, kan det hurtigt blive et usundt forhold. Når jeg kommer tættere på, kommer motivationen helt naturligt.

Til OL i Tokyo kvalificerede Groth sig i forbindelse med European Games, og det er igen en mulighed, når Europas svar på OL afvikles i juni.

- Det er den hurtige måde. Men først glæder jeg mig til igen at spille turneringer. Selv om det i starten måske bliver to skridt frem og et tilbage.

/ritzau/