Jonathan Groth videre til 1/8-finalen ved bordtennis-EM
Jonathan Groth er sikkert videre ved EM i Budapest. Foto: Polfoto
Polfoto
Dmitri Prokopcov blev besejret i seks sæt. Groth møder nu den tyske bordtennisstjerne Timo Boll ved EM.
Bordtennisspilleren Jonathan Groth er videre til ottendedelsfinalerne ved EM i Budapest.
I anden runde slog Danmarks bedste bordtennisspiller tjekken Dmitri Prokopcov med sætcifrene 4-2.
Første sæt var en tæt affære frem til 7-7, hvor den 12.-seedede danske storfavorit trak fra i de fire næste dueller til 11-7, hvilket sikrede Groth det første stik.
Dmitri Prokopcov hang på i andet sæt, men måtte igen se Groth være skarpest, da det hele skulle afgøres. 11-9 endte andet sæt.
Tredje sæt var en ren formalitet, der endte 11-3 til danskeren. Prokopcov nappede fjerde og femte sæt, inden kampen fandt sin afgørelse i sjette sæt med 11-7 til Groth.
I ottendedelsfinalen kommer Jonathan Groth på en hård opgave, når han brager ind i den tyske bordtennisstjerne Timo Boll. Boll var i mange år Michael Mazes helt store rival i europæisk bordtennis.
Tyskeren vandt fredag sikkert i fire sæt over svenske Pär Gerell.
I en anden kamp måtte den forsvarende tyske europamester Dimitrij Ovtcharov se sig besejret af polske Jakub Dyjas med 4-2 i sæt. Ovtcharov vandt EM i 2014 og 2015.
Tidligere fredag spillede Groth sig videre til kvartfinalerne i doublerækken, hvor han stiller op sammen med tyske Patrick Franziska. Den dansk-tyske duo slog Vladimir Samsonov og Pavel Platonov fra Hviderusland i fire sæt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde