Jordan smider atleter ud af para-OL
Tre jordanske atleter, der er anklaget for seksuelle krænkelser af mindreårige, er blevet trukket ud af de paralympiske lege, der begynder i London i næste uge.
- Vi er blevet informeret af den jordanske olympiske komité om, at de omtalte atleter ikke vil deltage i legene, siger en talskvinde fra organisationskomitéen, Locog, ifølge nyhedsbureauet dpa.
De tre idrætsfolk bliver i stedet sendt hjem til Jordan fra den forberedelseslejr i Nordirland, hvor de jordanske udøvere i øjeblikket opholder sig.
Den 35-årige vægtløftningstræner Faisal Hammash er blevet sigtet for to gange at have fået et barn til at deltage i seksuelle aktiviteter.
To vægtløftere i kørestol er også anklaget. Det drejer sig om Omar Qaradhi, der er sigtet for tre tilfælde af seksuelle krænkelser og for en enkelt gang at have beluret en eller flere personer - mindst to af tilfældene involverer børn.
45-årige Motaz Al-Junad er sigtet for et tilfælde af seksuel krænkelse. Alle krænkelserne er foregået mellem den 16. og 20. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie