Jordan Spieth topper formkurve med suveræn triumf
Jordan Spieth strøg til tops ved weekendens PGA Tour-turnering i Pebble Beach. Foto: AP/Eric Risberg
AP/Eric Risberg
Den amerikanske golfstjerne Jordan Spieth er kommet godt fra start i denne sæson, og første sejr er nu i hus.
I sæsonens tre første turneringer på PGA Tour var golfspilleren Jordan Spieth ikke sluttet dårligere end nummer ni, og natten til mandag dansk tid satte han prikken over i'et på formkurven.
I turneringen AT&T Pebble Beach Pro-Am kunne ingen følge med Spieth, som indkasserede sæsonens første triumf i fjerde forsøg.
Den 23-årige amerikaner havde spillet fremragende på de tre første runder og førte med hele seks slag til nærmeste konkurrent inden sidste runde.
Og sejren kom aldrig i fare.
Fjerde runde gik Spieth sikkert rundt i to slag under par, og han sluttede i 19 slag under par med fire slag ned til Kelly Kraft på andenpladsen. Dustin Johnson sluttede yderligere et slag efter på tredjepladsen.
Jordan Spieth vandt i 2015 to major-sejre, og med sejren i Pebble Beach nåede han PGA-sejr nummer ni.
I moderne tid er det kun legenden Tiger Woods, som i en tidligere alder nåede ni sejre.
Danske Søren Kjeldsen var et smut hjemme i Danmark i weekenden og deltog ikke i turneringen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde